Velkommen til Axept - uddannelse og udvikling
Velkommen til Axept - uddannelse og udvikling
Indkøbskurv 0

Coaching og konflikthåndtering (10 ECTS-point)

Sted: Fredericia

Varighed: 8 undervisningsdage + mundtlig eksamen af 20 minutters varighed.
Pris: kr. 27.375 inkl. moms (kr. 21.900 ekskl. moms)

Kontakt os på 4030 1495 eller skriv til os her for at få oplysninger om kommende forløb på vores åbne hold.

NB:
Ønsker I et forløb gennemført i egen organisation eller for en lukket gruppe af medarbejdere, kontakt os da gerne på tlf. 4030 1495 eller skriv til os her

Vi gør opmærksom på, at der er mulighed for at søge kompetencefondene om økonomisk tilskud. Din fagforening eller jeres TR kan fortælle dig mere om dette.  

Akademifaget Coaching og konflikthåndtering er til både dig, som ønsker at blive endnu bedre til at håndtere de konflikter, der uundgåeligt opstår på en arbejdsplads, og til jer, der som medarbejdergruppe i organisationen har et ønske om at styrke kompetencerne i fællesskab og udnytte den synergi, det skaber.

Du kan være leder, medarbejder eller selvstændig. I organisationen arbejder du/I f.eks. med borgere, beboere, brugere, klienter, patienter, unge, ældre eller udsatte mennesker i fag, som i sagens natur er konfliktfyldte, og hvor du/I har brug for at lære gode og effektive kommunikationsredskaber for at kunne navigere endnu bedre i konfliktfylde vande. 

Fokus vil være på coaching i praksis og på coaching og konflikthåndtering. Du vil blive introduceret til nogle af de mest værdifulde og yderst effektive mekanismer i den powerfulde og nærværende coaching.

Du vil lære om konfronterende teknikker, motivation og kognition og få viden om konflikter, og du får effektive værktøjer til i praksis at blive endnu bedre til at forebygge og håndtere forskellige svære situationer.

Vi udforsker, udbygger og styrker de vigtigste komponenter og temaer i en coachsession og arbejder med virksomme coachmodeller inspireret af kontekstbegrebet, værdianalyser og livshjul til brug i såvel arbejdsmæssige som personlige sammenhænge. 

Undervisningen vil variere mellem teori og træning, og vi tager selvfølgelig udgangspunkt i den hverdag, som du og dine medkursister kender fra egen praksis.

Forløbet afsluttes med en mindre projektaflevering, som udgør grundlaget for den mundtlige eksamen.