Når en fugl sluger en regnorm, er der besked til maven om at gøre sig klar; når vi plukker en rose, gives en besked om at stoppe ”forblødningen”; får vi noget galt i halsen, giver vi en kollega et klap på ryggen etc.
Feedback er det nødvendige og vigtige værktøj, som er i konstant i brug, og som er med til at sikre vores overlevelse, daglige trivsel og udvikling.
Feedback er meget mere end ros og ris. Det er livets eliksir, det er energi, glæde, selvtillid, motivation og meget mere.

Gevinster ved en velfungerende feedbackkultur
Feedback er med til at gøre en stor forskel på enhver arbejdsplads – og i endnu større grad, hvis den er en del af kulturen. Når den finder sted hver dag året rundt som en naturlig del af kommunikationen, og som et værktøj, der anvendes på alle niveauer og ikke udelukkende er forbeholdt den årlige MUS-samtale.