Coaching, rådgivning og sparring til talentnetværket
Vejen til toppen kræver rigtig meget af alle involverede parter. Som forælder, træner, leder og underviser vil du opleve at få stor gavn og nødvendigt udbytte af både coaching og sparring på den spændende rejse, som I alle er på.
En rejse, som desværre også kan byde på dilemmafyldt farvand, stress, fiasko, skadeshåndtering, usikker eksistens, præstationsangst, fortvivlelse og meget mere.
En rejse, som kan give en oplevelse af at være alene om de mange svære beslutninger og dilemmaer, der ofte opstår, og hvor det kan være svært at vide, hvordan de håndteres bedst og mest fornuftigt. Store følelser, svære konflikter, uforståelige reaktioner og handlinger, som kan tage ens gode nattetimer.
Teorien peger på vigtigheden af, at alle aktører støttes i at fastholde det vigtigste fokus - nemlig mennesket med talentet.
Samtidig er det vigtigt, at alle aktører ser sig som individer, der har gavn af dialoger om det, de står i - og gerne med en uvildig samtalepartner med ekspertise i at stille de rigtige spørgsmål.
Forskningen peger på vigtigheden af, at miljøet og aktørerne omkring talentet er med til at sikre større trivsel, højere motivation og den bedste talentvej mod opnåelse af drømmene. Helhedsorienterede og menneskelige rammer danner grundlaget for, at eliteudøverne bevarer lysten og motivationen uden at brænde ud.
Coaching, rådgivning og sparring er for dig, der er forælder, træner, leder eller underviser.
Dig, der brænder for egen udvikling.
Dig, der brænder for at udvikle unge, der brænder for udvikling af sig selv.
Du kan glæde dig til
Et kæmpe udbytte hos de dygtigste konsulenter, som har styr på både udvikling, sparring og udfordrende dialog. René og Rikke kan med deres store erfaring og ekspertise give de bedste løft, de nødvendige råd og den banebrydende sparring, som sikrer trivsel, glæde og motivation for alle parter.
René Hamann-Boeriths er tidligere professionel håndboldspiller og -træner. Han er i dag pædagogisk leder for 40 medarbejdere og bruger fritiden som håndboldtræner. René brænder for træning, ledelse, coaching og talentudvikling. Han er selv far til 2 unge talenter og optaget af, hvordan vi som forældre og øvrige voksne bedst støtter de særligt talentfulde børn og unge til at blive velafrundede hele mennesker.
Rikke Moff Andersson har mangeårig erfaring som leder, stresscoach og konsulent samt i arbejdet med unge mennesker. Hun har en akademisk baggrund og er senest uddannet MPF-psykoterapeut.
Rikke er ekspert i coaching og udvikling af ledere, medarbejdere og unge mennesker og er også underviser på vores coach- og kommunikationsuddannelse. Hun er en engageret formidler med god energi og skøn humor.
Vi har fokus på det mentalt stærke og sunde talent. Vi kombinerer forskning og teori med praksis. Vi henter det bedste fra idrætspsykologien. Vi er selv meget målbevidste. Vi går ikke på kompromis med kvalitet. Vi elsker at arbejde med mennesker.
Vi glæder os rigtig, rigtig meget til samarbejdet omkring det bedste, vi har – vores unge mennesker.
Pris v/individuel session: kr. 960 ekskl. moms / kr. 1.200 inkl. moms. Dertil kommer evt. kørsel.
Pris v/køb af klippekort m/5 klip: kr. 4.400 ekskl. moms / kr. 5.500 inkl. moms. Dertil kommer evt. kørsel.
Pris v/køb af klippekort m/10 klip: kr. 8.000 ekskl. moms/ kr. 10.000 inkl. moms. Dertil kommer evt. kørsel.
Kontakt os gerne for at få yderligere information.
Hent en teaser her