Generalisering er, når vi udleder eller danner generelle regler, principper eller mønstre baseret på specifikke observationer eller erfaringer.
Processen er vigtig, fordi den hjælper os med hurtigt at forstå og håndtere information og gør det lettere at huske og lære ting.
Generaliseringen er f.eks. rigtig gavnlig, hvis vi kommer til at lægge hånden på en varm kogeplade. Her lærer vi, at ALLE kogeplader er farlige, og det hjælper os til at undgå en gentagelse af den handling. Det samme gælder, hvis vi indtaget et bær, der viser sig at være giftigt og efterfølgende give voldsom mavepine. Det bær undlader vi at spise igen.
Tager generaliseringen overhånd, kan den imidlertid blive en begrænsning – som f.eks. hvis hånden på den varme kogeplade får den konsekvens, at vi ikke længere tør opholde i nærheden af et komfur, eller at vi efter indtagelsen af det giftige bær undgår at spise alle former for bær.
Ligeledes kan generaliseringer være unøjagtige eller ikke gælde i alle tilfælde, fordi virkeligheden er kompleks og varieret, og der er undtagelser fra generelle regler eller mønstre. Generaliseringer kan desuden føre til stereotyper eller fordomme, hvis de bliver brugt ukritisk.
En coach kan være med til at identificere, undersøge og udfordre de begrænsende generaliseringer og hjælpe til at ændre dem.
Næste onsdag kan du se frem til at få mere viden om U'et i GUF´en.