Velkommen til Axept - uddannelse og udvikling
Velkommen til Axept - uddannelse og udvikling
Indkøbskurv 0

Kort nyt - maj

Axept A/S

Af Lene Ravn Storgaard

Værdikort – nu snart også på engelsk
Flere af vores kunder har efterspurgt en engelsk udgave af Axepts værdikort. Derfor har vi nu fået lavet en oversættelse, som vi er ved at lægge sidste hånd på, og inden længe er de nye kort på vej i trykken.
 
Værdikort kan anvendes til klarlæggelse af personlige og arbejdsmæssige værdier både individuelt, i grupper, teams og organisationer. Et rigtigt fint værktøj til værdiarbejdet.

Et sæt – både i den danske og i den engelske udgave – består af 35 kort med et tilsvarende antal værdier. Kortenes størrelse er 9 x 5,5 cm, de er nummererede og ligger samtidig i alfabetisk rækkefølge. Pakket i en lille lynlåspose er kortene nemme at holde styr på.

Du kan allerede nu forhåndsbestille den engelske udgave til levering i juni måned her, hvor du også finder den danske udgave.  


Forårsholdet på coachuddannelsen starter lige om lidt
Vi nærmer os nu med hast den 21. maj og dermed den første dag på coachuddannelsens forårshold. Som altid glæder os vildt meget til at møde de nye kursister og bibringe dem spændende viden og være en del af den læringsproces, det er at overføre god teori til jordnær og brugbar praksis.
Skulle det nu krible i dig for at blive en del af den spændende læreproces, så kan du stadig liiiige nå at tilmelde dig.


Nye uddannelser starter til efteråret
Til efteråret starter 2 nye uddannelser indenfor hver sit spændende fagområde, hvor konsulent Rikke Moff Andersson er underviser.

  • Den praktiske lederuddannelse starter den 12. september i Aarhus. Uddannelsen har fokus på lederhåndværket som det centrale element, hvor det handler om, hvornår og hvordan ledelse virker bedst i praksis. Her er tale om en lederuddannelse, hvor vi bygger bro mellem teori og praksis, og hvor afsættet tages i din og dine medkursisters hverdag.
    På Aarhus Universitetshospital er det 10. hold ledere i gang med uddannelsen.
    Du kan læse mere her

     
  • Uddannelse i neuropsykologisk håndtering af udfordrede børn og unge starter den 2. september i Aarhus og den 2. oktober i Fredericia. Uddannelsen klæder dig, der arbejder med målgruppen, på til at kunne arbejde endnu mere professionelt. Du vil opnå en større forståelse for de forskellige årsager til børns og unges besvær, få en større viden om de hyppigste diagnoser (stress, angst og depression), og du vil blive beriget med nye tilgange og redskaber til håndtering af de forskellige udfordringer.
    Læs mere om uddannelsesforløbet her


Ydelser, kurser og uddannelser til dig og din organisation
Hos Axept har vi opgaver hos både store og små private virksomheder og i kommunale, regionale og statslige organisationer.

Vores hovedområde ligger indenfor coaching og kommunikation, ledelse, trivsel, stress og Extended DISC, hvor opgaverne spænder fra coaching af enkeltpersoner til udvikling af kompetencer i en hel organisation.

Axept er f.eks. på 3. år til stede i en stor organisation, hvor alle ledere og administrative medarbejdere bliver uddannet i vidensdeling. Et stort og spændende projekt, som vi glæder os over at være en del af.

Vi kommer også meget gerne ud til dig og din organisation og hjælper jer med at styrke jeres kompetencer yderligere. Ræk ud til os og hør, hvad vi kan tilbyde.


Ældre opslag Nyere opslag


Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort