Adfærdsanalysens historie 1/4 - Hippokrates

En af de ting, alle vi mennesker har til fælles, er, at vi er så forskellige på nogle punkter - og så ens på andre. Det har til alle tider optaget os og gør det stadig.

I antikkens Grækenland lagde Hippokrates, som kaldes lægevidenskabens fader, mærke til, at mange mennesker havde visse karaktertræk til fælles. Mens én gruppe altid udviste et bestemt adfærdsmønster, udviste andre grupper konsekvent helt andre adfærdsmønstre. Hippokrates opdagede, at når han sammen med sine kolleger havde kortlagt, hvilket adfærdsmønster en person udviste, kunne de forudsige, hvilke reaktioner man kunne vente.

Hippokrates inddelte mennesker i fire forskellige ”temperamenter”, fordi han mente, at mennesker i disse fire grupper optrådte, som de gjorde, fordi de var påvirkede af fire af legemets kropsvæsker. Betegnelserne på de fire typer svarer til de latinske/græske betegnelser for de såkaldte kardinalvæsker.

💙 MELANKOLIKEREN var påvirket af den sorte galde (melancholia), hvilket antydede den pågældendes intelligensniveau og tendens til tungsind.

💚FLEGMATIKERENS SLIM (phlegma) påvirkede den pågældende til stabilitet, ro og passivitet.

💛 SANGVINIKEREN var påvirket af blodet (sangvis), som man forbandt med optimisme og energi.

❤ KOLERIKEREN var påvirket af den gule galde (cholera rubea), som ifølge Hippokrates styrede vreden.

Hans konklusioner angående adfærdsmønstre er stadig så relevante, at mange moderne personlighedsstudier og personprofiler er baseret på Hippokrates ́ teori om de fire temperamenter - bl.a. Extended DISC personanalyse.

Læs med i næste afsnit, hvis du også har lyst til at blive lidt klogere på Jungs ”psykologiske typer”.