Disse forskellige perspektiver og ”attituder” betragtes i dag som særdeles relevante for forståelsen af organisatoriske og kulturelle krav og for menneskers individuelle behov for motivation og lederskab.
Mennesker har forskellige stærke præferencer i forhold til det, der interesserer dem, både i deres ydre og indre verden.
Jung fremførte, at mennesker har forskellige måder at opfatte og tilegne sig information på. Han fremlagde den teori, at man enten opfatter med sanserne, hvilket er ensbetydende med præference for ”sansning”, eller at man påvirkes af mere generelle indtryk og mønstre, dvs. at man gør brug af sin ”intuition”.
Jung mente desuden, at mennesker hovedsagelig træffer beslutninger på to forskellige måder, hhv. en distanceret og objektiv måde, som består af logiske analyser, og en subjektiv og engageret måde. Den objektive måde kaldte Jung for ”tænkning”, og den mere subjektive kaldte han for ”følelse”.
Tænkning og følelser er begge ”rationelle” funktioner. Disse funktioner anvendes ved beslutningstagning, evalueringer og bedømmelser. Jung inddeler mennesker i tænketyper og føletyper.
Tænketypen foretrækker tankefunktioner og organiserer/beslutter i overensstemmelse med analytiske/logiske regler, mens føletypen foretrækker følelsesfunktioner og organiserer/beslutter på basis af værdinormer og individuelle værdier. Kun en af disse funktioner kan være i brug ad gangen, idet Jung antager, at de gensidigt udelukker hinanden.
Sansning og intuition kalder Junge for de ”irrationelle” funktioner. De er de vanskeligste at definere, da de ligger dybt i os.
Læs mere om udviklingen af de adfærdsanalyser, vi kender i dag, i næste indlæg.
