Julemåneden er over os, og selv om vi ønsker os, at juletiden skal være både dejlig og hyggelig, så ender mange af os med at rende rundt med sved på panden det meste af december måned.
Der skal jo bages, pyntes, handles, hygges, forberedes, klargøres, og forberedelserne kan forekomme uendelige. Derfor får du her et par forslag til at komme helskindet gennem julemåneden
• Tag traditionerne op til revision og prioritér
Det kan være en meget god øvelse at kigge på december sådan lidt ovenfra og ned. Hvilke traditioner giver dig glæde og er bevaringsværdige, og hvilke holder du fast i, bare de ”plejer” at være en del af din jul?
• Skab overblik og planlæg indkøb
1. En ugeplan kan være et godt værktøj til at skabe overblik over, hvad du realistisk set kan nå.
2. Uanset hvordan du klarer julegaveindkøbene, kan det være en fordel at have en plan for, hvad du vil give til hvem, inden du går i gang. Husk også mandelgaven og pakkerne til julefrokostens pakkeleg, nu hvor du er i gang.
3. Indkøbslisterne til julen ligner ofte hinanden fra år til år, så lav dem i god tid.
• Giv din hjerne en pause – gå en tur
Det er et faktum, at gåture i naturen er godt for både krop og sjæl, og selv en lille tur kan gøre en stor forskel, fordi den mentale pause giver dig fornyet energi og overskud.
• Lav sammenskudsgilde
• Lav sammenskudsgilde
Er du vært for julemiddagen eller julefrokosten, behøver du ikke stå med det hele selv. Meld ud til dine gæster i god tid, og koordinér, hvem der sørger for hvad.
• Planlæg at have nul planer
Læg pauser ind i kalenderen. I juledagene kan det være guld værd at have hele dage i nattøj uden planer, men til gengæld med oceaner af tid. Tid til bare at være og mærke julefreden sænke sig.
• Husk at sige pyt!
Selv med de bedste intentioner går tingene ikke altid som planlagt. Måske nåede du ikke alle de ting, du gerne ville, eller måske blev sovsen ikke perfekt – men pyt! Julen er hjerternes fest, og det er det, der tæller
Vi ønsker dig en hyggelig julemåned