Velkommen til Axept - uddannelse og udvikling
Velkommen til Axept - uddannelse og udvikling
Indkøbskurv 0

Coaching for evigt

Axept A/S

Af psykolog Birgitte Jepsen
 
Det er efterhånden ved at være mange år siden, jeg stiftede bekendtskab med coaching første gang. Jeg husker det, som var det i går. Jeg blev fuldstændig forelsket ved første øjekast – og er det stadig.



Det magiske øjeblik indtraf helt tilbage i slutningen af 90´erne. På det tidspunkt havde jeg været psykolog i nogle år, og jeg havde allerede under psykologuddannelsen ledt efter de bedste værktøjer til at føre den fantastiske psykologiske viden ind i den praktiske verden.  

Jeg arrangerede en række temadage med forskellige eksperter, der havde specialiseret sig indenfor forskellige retninger som f.eks. kognitiv terapi, systemisk og narrativ terapi. Disse retninger lagde sammen med min store lidenskab - interessen for hjerneforskning - grundlaget for det koncept, jeg senere byggede min coachuddannelse på for at være blandt de bedste og mest seriøse udbydere.
 
Og hvad var det så for et magisk øjeblik?
Jo, jeg var hyret til en opgave i en virksomhed, som søgte nogle ekstraordinære værktøjer til deres ledere. Og det var her, det skete.

Jeg var netop hjemkommet fra et fantastisk kursus med en amerikansk oplægsholder om coaching. En kommunikationsmetode, som talte lige ind i mit menneskesyn og måde at arbejde med klienter på. En metode, som på daværende tidspunkt ikke matchede den stil, vi havde lært på universitetet.
 
Her var lige præcis det, jeg havde søgt, og som bekræftede mig i, hvorfor jeg lykkedes så godt med at hjælpe mine klienter. Det var, som om min metode i det øjeblik blev legaliseret, fik en højere puls og masser af liv. Jeg mærkede så stor en glæde, at det knap kan beskrives. Jeg mærker den stadig den dag i dag og er overbevist om, at coaching og jeg har en relation, der varer evigt.
 
Og tænk - dagen derpå, hvor jeg skulle mødes med direktionen i den førnævnte virksomhed, efterlyste de lige præcis det, jeg kunne, og som jeg havde udført i flere år. Det, jeg med skam havde holdt skjult overfor mine kolleger. Jeg slap på et splitsekund følelsen af at have været min uddannelse utro. Glæden var uoverstigelig, lettelsen ubeskrivelig og selvværdet på sit bedste ridt.

Lederne og jeg var sammen på - for mig - den mest spændende rejse nogensinde.  En rejse, som startede med 2 dages undervisning og blev udvidet med først 4 dage og senere 6 dage.
En rejse, som blev til den første coachuddannelse internt i virksomheden, og som senere i 2002 blev til den første åbne uddannelse, hvor tilmeldingerne strømmede ind.
 
Jeg er så taknemmelig over, at coachingen kom til mig. Mit ønske er, at alle får denne mulighed, og at vi derfor forhåbentlig til evig tid vil kunne tilbyde vores coachuddannelse til alle, der ønsker at være med på denne unikke rejse og lære de bedste værktøjer overhovedet i selskab med verdens bedste håndplukkede konsulenter.
 
Du kan læse mere om Axepts coachuddannelse her

 

Ældre opslag Nyere opslag


Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort