Et plejehjem blandt de bedste m/akademifagseksamen
Sted: Hos jer i organisationen. Varighed: 7 undervisningsdage + mundtlig eksamen i akademifaget Coaching i organisationer (10 ECTS - censur v/Erhvervsakademi Sydvest i Esbjerg). Vi gør opmærksom på, at der er mulighed for at søge kompetencefondene om økonomisk tilskud. Din fagforening eller jeres TR kan fortælle dig mere om dette. |
Hvis du som plejehjemsleder har et ønske om, at netop ”dit” plejehjem skal være blandt de bedste, har vi et unikt tilbud til dig og dine medarbejdere/kolleger. Vi har specialdesignet en uddannelse, som henvender sig til jer, der dagligt arbejder med vores ældre borgere på landets plejehjem.
Vi tilbyder jer et uddannelsesforløb på 7 dage inddelt i 3 moduler og fordelt over 7-10 måneder. Der vil være supervision mellem modulerne, og forløbet afrundes med en mundtlig eksamen i akademifaget Coaching i organisationer.
Du kan hente brochuren om hele udviklingsforløbet her
Overskrifterne for uddannelses- og udviklingsforløbet er kommunikation, trivsel, faglige og personlige styrker, samarbejde og fællesskab. I kan se frem til at styrke jeres kommunikative kompetencer i processen mod at skabe et endnu bedre arbejdsmiljø.
Uddannelsen vil
- løfte jeres faglige kompetencer til et endnu højere niveau
- øge den daglige trivsel og det psykiske arbejdsmiljø
- klæde jer på med de bedste kommunikationsværktøjer
- tage afsæt i den sidste nye hjerneforskning om trivsel og omsorg
- styrke fagligheden med vigtig teori og anvendelsen af den i praksis
- skærpe den gode og vigtige relation til borgeren
- og meget mere
Vi tager selvfølgelig udgangspunkt i jeres arbejdshverdag og lægger i forløbet stor vægt på, at I via praksistræning omsætter den lærte teori og de præsenterede modeller til god og brugbar praksis.
Kurset afsluttes med en mindre projektaflevering, som udgør grundlaget for den mundtlige eksamen.