Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Så' det' sørme sommer

Så' det' sørme sommer

Sommerens komme
Et skiftende vejr er ingen hindring for at nyde sommeren med alt det, den byder på. Mange af os nyder,

at vi nu kan leve det sociale liv på fuldt blus igen efter et par sløje år på den front.

Naturen står i fuldt flor, og sæsonen for festivals, byfester og markeder er på sit højeste. Den kommende store cykelfest på dansk grund - Tour de France - nærmer sig kulminationen, mens de lyse nætter netop har haft deres højdepunkt.

Dimittender og studenter fejrer sig selv og hinanden, skolebørnene har netop taget hul på deres sommerferie, mens vi andre gør dem selskab i forskellige tempi hen over sommeren.

Så' det' sørme sommer - en status på 1. halvår 2022 hos Axept

Foråret ude i organisationerne

Vi kan se tilbage på et spændende og hektisk forår med både planlægning og afvikling af mange interne uddannelsesforløb i både offentlige og private organisationer. I såvel Hedensted og Tønder kommuner har flere hold medarbejdere netop afrundet deres kompetenceudviklingsforløb med en akademifagseksamen i Coaching i organisationer. Det har været en stor glæde for os at få lov til at være en del af deres rejse.

Vi oplever, at medarbejderne værdsætter det fælles læringsrum. Det giver et godt grundlag for at få søsat og omsat ny viden og nye kompetencer til praktisk brug i hverdagen. Det er i sagens natur noget lettere at få implementeret nye vaner og skabe øget trivsel på den enkelte arbejdsplads, når udgangspunktet og læringsløftet er fælles. 

Organisationerne benytter i høj grad muligheden for at søge kompetencemidler og på den måde opnå tilskud til udvikling og uddannelse af medarbejderne.

Organisationerne oplever glæde over medarbejderes mulighed for fælles læringsrum

De åbne kurser og uddannelser
På de åbne uddannelser og kurser blev et nyt hold dygtige coaches certificeret i april måned, hvor vi også afholdt de halvårlige netværksdage. Her fik vi en rigtig brugbar feedback på rammen omkring dagene, og de skifter derfor fra efteråret 2022 navn til ”Styrk dine coachkompetencer” (er du nysgerrig, kan du læse mere om dagene her)

Vi har også gang i overvejelser om at lave ”Styrk dine stresskompetencer” over en tilsvarende skabelon. Når datoerne er på plads, melder vi nærmere ud på de sociale medier og på hjemmesiden.

 I maj måned blev et nyt hold skarpe stresscoaches udklækket

I maj kunne vi lykønske et hold skarpe stresscoaches med deres nye kompetencer. Vi glæder os over deres ambitioner om at kunne gøre en forskel, når det handler om såvel forebyggelse som håndtering af stress.

Foråret internt hos Axept

Vores længe ventede hjemmeside www.axept.dk kom i luften i starten af året. TAK, fordi I bruger den så flittigt til at tilmelde jer kurser og uddannelser, bestille arbejdsglædeplakater og materialer til coaching/processer, søge information osv. Det er også blevet muligt at bestille en Extended DISC personanalyse, som er et spændende værktøj til personlig udvikling.

Både Birgitte, Hanne og Rikke har som konsulenter siden januar måned arbejdet med fuldt bookede kalendere. Spændende og udfordrende opgaver af alsidig karakter har præget årets første halve år – undervisning, supervision, ledersparring, stresscoaching, facilitering af processer, Extended DISC og meget andet. Det giver anledning til både glæde og taknemmelighed, at så mange sætter deres lid os. Tak 🙏

Når konsulenterne har travlt, har Helle og Lene i administrationen også rigeligt at se til. Helle har som planlægger jongleret med et hav af datoer til de mange forskellige uddannelsesforløb, hvilket har været et kæmpe puslespil. Det er en stor tilfredsstillelse, når brikkerne falder på plads.

Nu ser vi alle sammen frem til at nyde sommerferien og få tanket ny energi til et travlt efterår, hvor vi bl.a. kan se frem til at fortsætte videndelingsuddannelsen på leder- og medarbejderplan i en stor sønderjysk virksomhed, hvor direktørerne som de første allerede har fået uddannelsen. Herudover venter opstarten på flere nye kompetenceudviklingsforløb hos vidt forskellige kunder forude. Det bliver spændende!

God sommer!
Vi ønsker dig en rigtig skøn sommer med store mængder af berigende samvær og nærvær samt en dejlig og afslappende sommerferie med god plads til hjernepauser og tid til ”bare” at være ❤

Vi ønsker dig en dejlig sommer med god plads til hjernepauser og tid til "bare" at være

 

Mange sommerlige hilsener fra os alle,
Team Axept

 

 

Efterlad en kommentar

'

Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.

Alle kommentarer er modereres, før de bliver offentliggjort.

Read more

EEG-træning

Neurofeedback - ja tak

Af psykolog Birgitte Jepsen  Det er efterhånden ved at være en del år siden, at vi hos Axept stødte på begrebet neurofeedback for første gang. Det var den dygtige og anerkendte Ann Helen Pettersen ...

Læs mere
arbejdsglæde

Coaching og supervision af grupper - en bonus for din organisation

Af psykolog Birgitte JepsenOrganisationerne har atter fået øje på de gevinster, som coaching og supervision af grupper og teams giver. Vi oplever en markant stigning i efterspørgslen af denne ydels...

Læs mere