Velkommen til Axept - uddannelse og udvikling
Velkommen til Axept - uddannelse og udvikling
Indkøbskurv 0
Extended DISC - TEAM certificering
Axept

Extended DISC - TEAM certificering

Normalpris 7.500,00 kr 0,00 kr Stykpris pr.
Prisen er inkl. moms

Dette kursus er til dig, som allerede har en certificering i Extended DISC Basic, og som ønsker et bedre overblik over, hvorledes du sammensætter eller udvikler de stærkeste og mest effektive teams.

Du er f.eks. leder, HR-medarbejder eller en ekstern konsulent, som i forvejen arbejder med teamsammensætning og udvikling, og som gerne vil have en dybere indsigt, nye værktøjer og indgangsvinkler til dette arbejde.

Teamanalysen kan anvendes i alle typer af virksomheder og organisationer og i forbindelse med teamcoaching i alle de sammenhænge, ​​hvor et teams fælles præstation er vigtig for graden af ​​succes.

Hvor og hvornår:

Aarhus/Hadsten
 
12. december 2024
14. februar 2025
22. maj 2025

København
06. februar 2025
29. maj 2025

Pris ekskl. moms kr. 6.000 / inkl. moms kr. 7.500

Et hold er på max. 8 personer.

Dit udbytte af Extended DISC - TEAM certificeringen

Kurset vil hjælpe dig til en større forståelse af teamroller og det indbyrdes samspil. 
Du bliver i stand til at identificere udviklingsområder i eksisterende teams og til at sammensætte nye og mere effektive teams.

Du vil endvidere opnå en øget forståelse for teammedlemmernes styrker og udviklingsområder, og du vil desuden opleve at få en større selvbevidsthed, når det handler om egne styrker og udviklingsområder i forhold til eget teamarbejde. 

Undervisningen
Trin 1
E-learningskursus (5 lektioner + 1 test)
E-learningskurset består af 5 lektioner + 1 test med derimellem indlagte øvelsesopgaver. Den afsluttede test skal bestås inden certificeringsdagene. E-learningskurset kan gennemføres i dit eget tempo, så du kan logge af og på så mange gange du har lyst.

Trin 2
Inden den fysiske certificeringsdag skal du have fundet et team, som du vil arbejde med. Teamets medlemmer skal alle lave en personanalyse, så der kan trækkes en teamrapport.

Trin 3
På certificeringsdagen arbejder vi praktisk med dit team. Certificeringen består af en kombination af teori, spil, øvelser og praktiske tilfælde. Resultatet kan f.eks. være en plan for, hvordan du fremadrettet kan arbejde med teamet. 

Du kan finde et produktblad her

Efter certificeringen

Som hidtil er du fortsat tilknyttet Axept som kunde. Du har fortsat adgang til platformen, hvor rapporterne på dine kandidater og teams til enhver tid kan kaldes frem.

Analyserne kan som hidtil købes enkeltvis, og der foreligger intet årligt minimumskrav til købsantal.