Indlæg om lidt af hvert

Når domæneteorien omsættes til brug i praksis, har vi et spændende og effektivt dialogværktøj, der tydeliggør de sociale og relationelle dimensioner i arbejdet. Værktøjet er særligt brugbart, når temaet f.eks. handler om forandringer i organisationen eller det psykiske arbejdsmiljø. Desuden hjælper værktøjet også til at strukturere kommunikationen således, at dialogen følger bestemte trin. Det giver tryghed og forudsigelighed i forhold til et kompliceret og nogle gange ømtåligt emne at vide, at dialogen styres. En dialog i alle tre domæner på skift er med til at sikre en grundig kortlægning af emnet, og kommunikation i de forskellige ”rum” kan skabe grobund...

I refleksionens domæne betragtes verden igen subjektivt. Men i modsætning til det æstetiske domæne er kommunikationen i refleksionens domæne kendetegnet ved lydhørhed og feedback. Her spørges nysgerrigt til andres perspektiver og ventes på svar. Refleksionens domæne er – igen med Maturanas begreb – et multivers: Her findes ingen vedtagne sandheder. Hvis vi f.eks. taler om arbejdspres i refleksionens domæne, har vi modsat de to andre domæner, hvor vi enten er farvet af personlige holdninger og værdier (det æstetiske) eller er underlagt magtens og fællesskabets spilleregler (produktionen), mulighed for sammen at hæve os over emnet og se problemstillingen vedrørende arbejdspresset fra...

Her handler det om de regler, rutiner, retningslinjer og procedurer, der er vedtaget som objektive, rigtige og gældende i organisationen i forhold til bestemte situationer og opgaver. I modsætning til det æstetiske domæne kan vi ikke selv bestemme, hvad der er rigtigt og forkert. Her findes der groft sagt kun én sandhed, og vi må følge de regler og procedurer, der gælder. Kommunikationen tager så at sige udgangspunkt i organisationens færdselsregler, som vi både via lovgivning og ”skilte” har et kendskab til. Det kan sammenlignes med trafikregler, hvor alle ved, at man skal stoppe for rødt og køre for grønt....

I det æstetiske domæne er sproget bestemt af vores værdier, moral og etik. Her tager vi stilling ud fra, hvad vi personligt anser for god praksis. Vi deltager med vores individuelle holdninger, følelser, meninger og erfaringer. Med andre ord tager vi i dette domæne udgangspunkt i vores helt personlige univers. Det er i dette kommunikative ”rum”, at vi kan forholde os til produktionens domæne og dets regler og normer som noget, vi kan lide eller ikke lide. Konkret kan det f.eks. handle om, hvordan vi hver især oplever et arbejdspres, hvad vi opfatter som en rimelig arbejdsmængde, og hvad der...

Teorien opstiller 3 domæner, der kan forstås som grundtyper af kommunikative kontekster, altså meningssammenhænge eller kommunikative ”rum”, der eksisterer side om side, og som man via samtalen på skift går ind i og derefter forlader igen. Hvert domæne har sit eget sprog og sin egen logik, der beskriver bestemte elementer og vinkler på en sag eller fungerer som ramme i en given situation. De tre domæner bruges altid på samme tid i enhver kontekst og betegnes henholdsvis det æstetiske/personlige domæne, produktionens domæne og refleksionens domæne. Ifølge den chilenske biolog Humberto Maturana kommunikerer vi forskelligt alt afhængig af, hvilket domæne vi...