Indlæg om lidt af hvert

Psykologiprofessor Edward Watkins har udviklet en terapiform, der direkte retter sig mod behandling af grubleri og bekymring. Den kaldes ruminations-fokuseret kognitiv adfærdsterapi og forstår grubleri og bekymring som en mental vane. En vane, hvor en begivenhed bearbejdes abstrakt, evaluerende og med fokus på generelle aspekter i stedet for konkret, sanseligt og situationsspecifikt. Forskning har bekræftet, at denne tænkestil, der er afkoblet fra situationen, er ineffektiv til problemløsning, fordi den ikke indebærer praktisk anvisning til handling. Den abstrakte tænkestil påvirker desuden stemningslejet negativt og er særligt forbundet med angst og depression. Terapiformen indeholder en række forskellige tiltag, der kan hjælpe med...

Konkrethedstræning handler om at skifte fra den abstrakte og afkoblede tænkestil – altså bekymring og grubleri – til en konkret og situationsspecifik tænkestil, som er forbundet med en langt bedre bearbejdning af følelser og effektiv problemløsning. Det betyder, at den tænkestil, vi bruger til at takle de forskellige aspekter af livet og vores hverdag med, skal være situationsspecifik, fleksibel og konkret. Det betyder ikke, at den altid er positiv, for nogle situationer er svære, og de begivenheder, vi møder i livet, er både mangfoldige og komplekse og kalder ikke kun på positiv tænkning. Vi mennesker er heldigvis utroligt robuste og...

· Sæt dig på en anden plads til frokost, end du plejer· Køb ind i et nyt supermarked, så du skal lede efter varerne · Flyt rundt på tingene i skabene derhjemme · Gå en tur et uvant sted · Kør en anden vej hjem fra arbejde · Lav din morgenrutine i en anden rækkefølge, end du plejer · Gør noget sammen med dine veninder/venner, I ikke har gjort før Det eneste værktøj, du skal bruge til øvelserne, er fokus. Du skal hverken hverken benytte træningsredskaber eller andet fysisk udstyr. Du kan finde idéerne blandt hverdagens rutiner, og dermed tager...

Hjernens netværk kan ses som et vejnet. Hvis vi primært har store, lige motorveje, kan vi sagtens komme rundt. Men hvis en af vejene pludselig bliver spærret, kan der være områder, vi ikke kan komme frem til. Det er det samme i hjernen. Hvis hjernen oplever mange gentagelser af den samme øvelse, f.eks. sudoku, bliver hjernen særligt effektiv på netop det punkt. Det svarer til, at vi får bygget en motorvej på den forbindelse i hjernen, vi bruger, når vi løser sudoku. Hvis vi tror, at vi har trænet hele hjernen, fordi vi har løst sudoku i tyve år, tager...

Vi har alle sammen hørt om hjerneceller, og om hvordan vi er født med en bestemt mængde, som kun bliver lavere gennem livet, og om hvordan vi mister en portion, hver gang vi slår hovedet. Det er rigtigt nok, at vi er født med en vis mængde neuroner, som hjernecellerne egentlig hedder, og det er også rigtigt nok, at en stor del af disse neuroner forsvinder med tiden. Modsat hvad man tidligere har troet, er det dog ikke kun mængden af hjerneceller, der har betydning for hjernens funktion. Hjerneforskerne fokuserer nu også på det, der forbinder neuronerne: Hjernens netværk. Netværkets...