Indlæg på de sociale medier
SÅ FORSKELLIGE - OG SÅ ALLIGEVEL SÅ ENS - VIL DU VIDE MERE?
I sidste uge præsenterede vi ganske kort de 4 præferencer indenfor personprofiler Er du blevet nysgerrig efter kunne dykke længere ned i både forståelsen for og brugen af de forskellige profiler i både udviklings- og rekrutteringssammenhæng, kan vi tilbyde dig en certificering i Extended DISC personanalyse. Det er muligt at tage selve certificeringen online eller fysisk, mens den forberedende undervisning generelt foregår som e-learning. Den fysiske undervisning finder sted i hhv. Aarhus og København og strækker sig over 2 dage. Du kan se en oversigt over kurserne, som afholdes løbende, og læse mere om indholdet her
EXTENDED DISC - MENNESKER MED C-PRÆFERENCE 🔵
Mennesker med C-præference ønsker at kende og forstå verden omkring sig. De vil gerne tænke, før de handler, og indtager et upartisk, objektivt standpunkt. De værdsætter uafhængighed og intellekt, og de foretrækker skriftlig kommunikation for at opnå klarhed og præcision. C-præference-mennesker nærer et stærkt ønske om, at der foreligger analyser. Vores korte præsentation af DISC'ens 4 præferencer er nu ved vejs ende. Vil du lære mere om brugen personanalyser har vi et par kursustilbud til dig, som du kan læse om i næste uge. HA' EN RIGTIG DEJLIG WEEKEND
EXTENDED DISC - MENNESKER MED S-PRÆFERENCE 🟢
Mennesker med S-præference fokuserer på værdinormer og dybden i deres relationer. Deres ønske er, at andre stoler på dem. De forsvarer deres værdier med stille beslutsomhed og udholdenhed, og de de foretrækker demokratiske tilstande, hvor individet er i højsædet, og hvor man har et personligt forhold til hinanden. De nærer et stærkt ønske om forståelse.
EXTENDED DISC - MENNESKER MED I-PRÆFERENCE 🟡
Mennesker med I-præference har stor udstråling. De er ekstroverte og venlige. Normalt er de positive og interesserede og har et godt forhold til andre mennesker. De holder af at være sammen med andre og synes, at livet skal være sjovt. De er demokratiske i deres omgang med andre og nærer ønske om hyggeligt samvær.
EXTENDED DISC - MENNESKER MED D-PRÆFERENCE 🔴
Mennesker med D-præference er udadvendte og meget energiske. De er handlingsorienterede og altid i bevægelse. De er positive, realitetsbevidste og handlekraftige og fokuserer på at sætte mål og skabe resultater. Personer med D-præference er direkte og myndige i deres omgang med andre og nærer ønske om magt og kontrol.