Her handler det om de regler, rutiner, retningslinjer og procedurer, der er vedtaget som objektive, rigtige og gældende i organisationen i forhold til bestemte situationer og opgaver.
I modsætning til det æstetiske domæne kan vi ikke selv bestemme, hvad der er rigtigt og forkert. Her findes der groft sagt kun én sandhed, og vi må følge de regler og procedurer, der gælder.
Kommunikationen tager så at sige udgangspunkt i organisationens færdselsregler, som vi både via lovgivning og ”skilte” har et kendskab til. Det kan sammenlignes med trafikregler, hvor alle ved, at man skal stoppe for rødt og køre for grønt.
Det er i dette domæne, at ledelsen primært udfører sine ledelsesopgaver. Hvis der tales om arbejdspres i produktionens domæne, vil samtalen f.eks. dreje sig om prioritering af arbejdsopgaver, forventet kvalitetsniveau og standard i opgaveløsningen samt procedurer og regler for arbejdets udførelse.
Det kan derfor skabe store problemer, hvis der hersker mere end én opfattelse af, hvad reglerne er, hvad der er det rigtige i bestemte situationer, og hvordan der skal handles (jf. eksemplet med lyssignalet i trafikken).