I refleksionens domæne betragtes verden igen subjektivt. Men i modsætning til det æstetiske domæne er kommunikationen i refleksionens domæne kendetegnet ved lydhørhed og feedback.
Her spørges nysgerrigt til andres perspektiver og ventes på svar. Refleksionens domæne er – igen med Maturanas begreb – et multivers: Her findes ingen vedtagne sandheder.
Hvis vi f.eks. taler om arbejdspres i refleksionens domæne, har vi modsat de to andre domæner, hvor vi enten er farvet af personlige holdninger og værdier (det æstetiske) eller er underlagt magtens og fællesskabets spilleregler (produktionen), mulighed for sammen at hæve os over emnet og se problemstillingen vedrørende arbejdspresset fra nye vinkler.
Det er med andre ord et domæne, vi kan træde ind i for en stund med henblik på at skabe større overblik, lave brainstorm, udfolde flere ideer og perspektiver og i det hele taget få en bedre fornemmelse for mønstre og sammenhænge i en given sag.
Professionelt håndteret kan dette domæne være uhyre effektivt og skabe bedre kvalitet i kommunikationen. Da kommunikation samtidig er ethvert systems lim, limes systemer og mennesker bedre sammen, og evnen til at koordinere og skabe engagement øges.
I det kommende og sidste blogindlæg om domæneteorien runder vi af med at se på domæneteoriens rolle som dialogværktøj.