Velkommen til Axept - uddannelse og udvikling
Velkommen til Axept - uddannelse og udvikling
Indkøbskurv 0

Tag hånd om stressen - også i en coronatid

Axept A/S Corona COVID-19 nyhedsbrev stress stresscoaching' stresshåndtering Trivsel

Af psykolog Birgitte Jepsen - februar 2021

Coronaen trækker til stadighed store overskrifter i alle medier, og af gode grunde fylder temaet rigtig meget i mange menneskers liv og dagligdag.
 
Vi krydser fingre for, at vaccinen vil sikre nye vilkår for alle og ikke mindst for dem, der er ramt af det pres, COVID-19 har skabt for den enkelte.

Der er store problemer med danskernes mentale helbred, når det handler om stress og den daglige tryghed, kan vi konstatere. Og lige præcis tryghed er en af de vigtige fundamentale faktorer for et mentalt helbred i balance.

I løbet af det seneste år har vi været udsat for en massiv omtale af corona i medierne, og konsekvensen heraf er for rigtig mange, at det mentale helbred udfordres. Det gælder særligt for dem, der i forvejen har været presset af den ene eller anden grund.
 
Flere unge har det svært i denne tid. Nogle føler sig ensomme, mens andre er mere bekymrede end de plejer og måske endda på en måde, hvor bekymringen har taget overhånd.
 
En tryghedsmåling fra TrygFonden i 2019 – altså inden COVID-19 gjorde sit indtog - pegede allerede den gang på, at knap halvdelen af den danske befolkning mener, at vi lever et alt for stresset liv, mens cirka hver tiende er meget utrygge i forhold til, om de kan klare hverdagens pres – f.eks. hvis de får en uoverskuelig opgave på arbejdspladsen. Tempoet opleves ifølge denne undersøgelse at være blevet skruet op til et niveau, der ikke er bæredygtigt, og det er bekymrende.
 

Coronaen har hos mange lagt sig som en tåge over det mentale helbred

Det er vigtigt, at vi tager hånd om stressen, når vi i den grad udfordres på vores tryghed. En tryghed, der lige nu handler om en række spørgsmål, som mange stiller sig selv:

  •  Hvad sker der, hvis jeg rammes af COVID-19?
  •  Bliver jeg indlagt, får jeg følgesygdomme, vil jeg overleve?
  •  Hvornår får jeg min vaccine, og når jeg at få den, inden jeg smittes?
  •  Kan jeg vove at gå ud?
  •  Hvem kan jeg være sammen med, og hvor er jeg sikker?
  •  Hvordan skal vi klare os økonomisk, når alt er lukket ned?
  •  Vil min forretning overleve?
  •  Hvordan ser min/vores fremtid ud?
  •  Hvordan vil Danmarks fremtid se ud med den store gæld, der er skabt?  
  •  Får vi nogensinde normale tilstande igen?

Spørgsmålene er mange og kan give et frygteligt tankemylder og søvnløse nætter. Spørgsmål, som er relevante og et tegn på, at vi dagligt er usikre og utrygge. Spørgsmål, som giver anledning til en øget stresstilstand hos nogle mennesker.

Når vi tager hånd om stressen, tager vi hånd om disse spørgsmål. Vi legaliserer, at spørgsmålene er der, taler med hinanden om dem, taler med nogle eksperter og får hjælp til at håndtere det mylder af spørgsmål, som kan være med til at øge det følte pres og forringe den mentale sundhed.
 

Det er vigtigt at tage hånd om stressen - også i en tid med corona

Få hjælp til din stress
Oplever du, din kollega eller medarbejder, at stressen/presset i disse coronatider banker alt for hårdt på, så tøv ikke med at søge om hjælp.

Hos Axept har vi både en stor viden om og årelang erfaring i stresshåndtering, så kontakt os gerne og lad os hjælpe dig med at genvinde din mentale sundhed.

Ring på 40 30 14 95 eller skriv til os her


Ældre opslag Nyere opslag


Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort