Vores mentale trivsel halter

Af psykolog Birgitte Jepsen

Vi har med gru ventet på den seneste udgave af Sundhedsprofilen. En undersøgelse, hvor 200.000 danskeres oplysninger tegner et billede af vores sundhedsmæssige tilstand.

Det er i adskillige år gået den forkerte vej, og fra 2010 til 2013 blev det bare værre og værre, og i 2017 så det rigtig slemt ud.

Vores håb var selvfølgelig, at den nedslående udvikling af især vores mentale tilstand allerede for år tilbage ville have foranlediget en række tiltag, der kunne standse den kedelige tendens.

Men ak og … nej. Endnu en gang blev de bange anelser blevet indfriet.

Danskernes mentale trivsel er blevet endnu ringere. Flere og flere har angst, ondt i psyken, er nedtrykte, lider af søvnløshed og hovedpine, og så er stressniveauet generelt blevet alt for højt.

Tallene viser andel i %

Det generelle niveau er alene i de seneste 4 år, hvor vi burde have haft et øget fokus på forebyggelse, steget fra 25,1% til 29,1%. Det betyder, at det næsten er hver 3. dansker, der her er tale om. Det er barske tal.

Det gør ondt langt ind i hjertet at læse i nedenstående tabel, som fortæller noget om, hvordan vores unge piger/kvinder har det.

Tallene viser andel i %

52,3% af de unge kvinder har et højt stressniveau. Det er mere end hver anden. Det er nedslående og en kæmpe falliterklæring for vores velfærdsstat. Hvor meget velfærd der i at været stresset på højt niveau?

Det er himmelråbende tal, og det er på mere end høje tid, at vi gør noget for at ændre dem. Næsten hver 4. af de unge kvinder lider af søvnbesvær. Hver 3. har dårligt mentalt helbred. Hver 5. er nedtrykte, deprimerede eller ulykkelige, og et tilsvarende antal lider af angst eller føler uro.

For kvinder i alderen 25- 34 år er 40,6% ramt af det høje stressniveau, og for de unge mænd i samme aldersgruppe er tallet 30%. Her er tale om en aldersgruppe, hvor mange begynder at stifte familie, og de nyfødte risikerer dermed at starte livet i et stresset miljø, og det er ikke er godt for nogen.

Men hvordan standser vi den horrible udvikling? Ja det er det store spørgsmål.

Når andelen med højt stressniveau udgør 52,3% af de unge kvinder i alderen 16 – 24 år, så er der samtidig 47,7%, som ikke indgår i denne statistik. Hvad gør de for at undgå stress?

De seneste år med corona har uden tvivl spillet en rolle for de ekstreme tal, der er kommet for dagen. Skoler og uddannelsesinstitutioner har været lukket ned, og hjemmearbejde har været mere normen end undtagelsen for mange. Det har været hårdt på mange måder.

At coronaen nu – forhåbentlig - er på tilbagetog, betyder det dog ikke, at vi kan ånde lettet op og tænke, at så letter stressniveauet også. Vi må erkende, at skaden er sket, og at der stadig vil være et STORT behov for hjælp til at få bugt med angst, nedtrykthed, depression, søvnløshed og ja, stress.

Stresshåndtering har altid været Axepts hjertebarn. Som psykolog har Birgitte gennem mere end 25 år og med stor succes hjulpet utallige klienter med stress tilbage til god trivsel.

Det er også Birgitte, der underviser på stresscoachuddannelsen - et overbygningsmodul til Axepts coachuddannelse. Det kræver uddannelse, og det kræver viden at være stresscoach, og vi lægger stor vægt på, at vores kursister får de bedste metoder og værktøjer til stresshåndteringen.

Årets hold starter op den 25. april. Du kan læse om uddannelsen og også tilmelde dig her

Du og din organisation har også mulighed for at bestille et stressforedrag og på den måde få sat gang i en snak om, hvordan I kan forebygge og håndtere stress.

Se også:

Giv glæden gas

Den gode arbejdsplads – styrk trivslen

Arbejdsglæde så det syder og bobler